BORNHOLMS ÆLDSTE HOTEL
Om Klostergaarden
Nogle gange findes den største luksus i de mindste ting. Blot 50 m fra Østersøens blå bølger og rå klippekyster, ligger Bornholms ældste hotel og putter sig blandt blomstrende stokroser og fint gammel bindingsværk, midt i Allinges charmerende gamle bydel.
På Hotel Klostergaarden har feriegæster siden 1901 fundet ro i den stemningsfulde gårdhave med de mange små kroge og blomstrede frugttræer. Vores gæster mærker med det samme skuldrene sænke sig, mens de nyder naturen og kulturen, der omkranser Klostergaarden, og mange har også holdt livets store fester i vores nostalgiske rammer.
I dag er Hotel Klostergaarden et moderne hotel fyldt med fortidens charme, langsomme tempo og tid til blot at nyde livet.
Vi glæder os til at se dig på Hotel Klostergaarden.
HOLD EN PAUSE FRA HVERDAGEN
Alt det, der er godt i livet
Lad Hotel Klostergaarden danne den charmerende ramme om jeres næste ophold på Bornholm. Her bor I midt i Allinges gamle bydel, blot 50 m fra havets blå bølger. Hvad enten I besøger os i ferien eller til Folkemødet, så træder I ind i en oase af ro, når I går igennem Klostergaardens porte.
Vi glæder os til at tage imod jer.
Vores gæster siger
DEMOKRATIETS FOLKEFEST
Folkemødet 2024
Hvert år midt i juni, fyldes Allinge op af demokratiets store folkefest, hvor det danske demokrati hyldes med gode debatter og stærke fællesskaber. Hotel Klostergaarden ligger midt i Folkemødets centrum og er hvert år vært for et væld af glade gæster, der nyder en pause i rolige omgivelser, mens der samles kræfter til en ny dag med store oplevelser.
BOOK HELE HOTELLET
Hold fest på Klostergaarden
Skal jeres næste fest eller arrangement være noget helt særligt? På Hotel Klostergaarden har I mulighed for at leje hele hotellet og skabe personlige og stemningsfulde rammer for jeres gæster i de nostalgiske omgivelser.
Med plads til 50 gæster i Havestuen og i alt 25 smukke værelser, kan I få plads til både familie, venner eller kollegaer under ét tag, hvad enten det er til bryllup, selskab eller firmaarrangement.
En fest er nemlig ikke bare en fest. Det er minder for livet.
Kontakt os for et individuelt tilbud.
SOV SØDT
Se vores smukke værelser
På Hotel Klostergaarden har vi i alt 25 smukke værelser, hvor I enten kan nyde et kig til havet, til haven eller til de bornholmske klipper. Vores dobbeltværelser findes både med dobbeltseng eller twin beds. Så hvad enten I er et ægtepar eller et venindepar, der vil dele et værelse, så har vi også plads til jer.
Skriv eller ring til vores værtinde Patrizia på
info@hotelklostergaarden.dk eller tlf. 5648 0167.
DET STARTEDE I 1901
Hotellets historie
Midt i Allinges charmerende gamle bydel, har Hotel Klostergaarden i mere end 120 år dannet ramme om ro, romantik og nostalgi for glade feriegæster.
Selvom det ikke er til at se det, så er Hotel Klostergaarden Bornholms ældste
hotel. I 1901 startede Marie Riis fra Sandvig med at drive pensionat i den
firlængede gård på kanten af Østersøen, tæt på de smukke klippekyster og hvide sandstrande i Allinge.
Det gamle bindingsværk, de hyggelige stuer og de stemningsfulde værelser er løbende renoveret med respekt for bygningernes historie og traditioner. Men væggene emmer stadig af tidligere tiders festlige selskaber og solvarme ferieminder. Præcis som du kan opleve det, når du besøger os den dag i dag.
Alt det, der gør livet godt. Det er lige her på Hotel Klostergaarden.